Personlig eller praktisk hjælp under ferieophold

Har du behov for at modtage personlig eller praktisk hjælp under ferieophold I Helsingør Kommune, skal du henvende dig til visitationen i din hjemkommune.

For at modtage hjælp under ferien, kræver det, at du i forvejen modtager personlig eller praktisk hjælp i din hjemkommune.

Er du visitator og skal bestille personlig eller praktisk hjælp til en borger, der skal på ferie i Helsingør Kommune, så skal du søge digitalt: 

Søg om hjælp under dit ferieophold i Helsingør Kommune

Send den digitale ansøgning senest 14 dage før hjælpen skal begynde, men meget gerne før.

Til dig som bor i Helsingør Kommune og skal på ferie i en anden kommune i Danmark

Det er den kommune, du holder ferie i, der beslutter hvilken hjælp, du konkret kan få. Serviceniveauet vil blive tilpasset det lokale niveau. Du skal kontakte Forebyggelse og Visitation, hvis du i en begrænset periode ønsker hjemmehjælp i en anden kommune. 
Du skal være opmærksom på, at mange feriekommuner har retningslinjer om tidsfrister for opstart af hjælp. Vi anbefaler derfor, at du kontakter os i så god tid som muligt, inden du skal på ferie.

Forebyggelse og Visitation

Birkedalsvej 35A
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 39 39

Telefontider

Mandag: 10.00-12.00
Tirsdag: 10.00-12.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10.00-12.00 og 13.00-15.00
Fredag: 10.00-12.00