Hvis Helsingør Kommune ikke kan anvise et egnet lokale, kan vi yde økonomisk støtte til foreningens egne eller lejede lokaler.
Foreningen skal have status som folkeoplysende forening og godkendes til at kunne modtage lokaletilskud.
Søg lokaletilskud
I skal benytte foreningens MitID for at kunne søge om lokaletilskud. Ansøgningsfrist for lokaletilskud er den 15. marts hvert år.
Betingelser for lokaletilskud
For idræts-og spejderforeninger ydes 100% tilskud af driftsudgifter til renter af prioritetsgæld, skatter, afgifter og forsikringer vedr. ejendom samt udgifter til ordinær vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring og evt. fornødent tilsyn. Det er således kun udgifter relateret til bygningen, der kan dækkes. Inventar, renoveringer og udendørsarealer er ikke omfattet af ordningen.
Har en forening mere end 10% aktive medlemmer, der er fyldt 25 år, nedsættes lokaletilskuddet forholdsmæssigt, svarende til disse medlemmers andel af det samlede antal aktive medlemmer. Der sker ikke nedsættelse for ledere og instruktører over 25 år.
Det betyder, at de idrætsforeninger, som er hjemmehørende i egne eller lejede lokaler, i de fleste tilfælde kun kan opnå tilskud for den andel af medlemmer, som er under 25 år.
OBS: Der gives ikke lokaletilskud til udsendte gebyrregninger for lån af kommunale lokaler og faciliteter.