Puljen til undervisning yder tilskud til aftenskolers og folkeoplysende foreningers aflønning af lærere og ledere inden for følgende undervisningstyper:
- Almen undervisning, studiekredse og foredrag.
- Instrumentalundervisning.
- Handicapundervisning.
- Debatskabende aktiviteter.
- Fleksible tilrettelæggelsesformer.
Fælles for alle undervisningstyper er, at aftenskoler og folkeoplysende foreninger selv kan vælge formen for tilrettelæggelse af undervisning, foredrag m.v., ligesom de har frit lærervalg.
Helsingør Kommune vægter ikke mellem fag og emne. Det betyder, at aftenskoler og folkeoplysende foreninger, som udgangspunkt, selv kan vælge, hvilke emner og fag, de vil udbyde.
Folkeoplysningsloven fastsætter dog nogle begrænsninger, som der redegøres for i afsnittet ”Begrænsning i fag og emner”.
Almen undervisning, studiekredse og foredrag
I den almene undervisning og i studiekredse, fastsætter aftenskoler og folkeoplysende foreninger selv holdenes størrelse. Der ydes ikke tilskud til enkeltmandsundervisning af nogen art.
Det kommunale tilskud til almen undervisning og studiekredse udgør maximalt 1/3 af den samlede leder- og lærerløn. Tilskuddet beregnes på baggrund af aftenskolernes oplyste samlede antal løntimer til almen undervisning og studiekredse.
Tilskuddet til foredrag kan maksimalt beregnes på baggrund af 1/3 af aftenskolernes oplyste løntimetal. Der beregnes 6 løntimer pr. foredrag.
Instrumentalundervisning
Ved instrumentalundervisning forstås den tekniske beherskelse af ét musikinstrument og ikke den mere kunstnerisk betonede anvendelse af musikinstrumentet.
Sangundervisning, hvor elementer som sangteknik og stemmedannelse indgår i undervisningen, betragtes også som instrumentalundervisning. Det gælder de tilfælde, hvor stemmen bruges som et instrument til at synge med.
Det kommunale tilskud til Instrumentalundervisning udgør maximalt 5/7 af den samlede leder- og lærerløn. Tilskuddet beregnes på baggrund af det oplyste samlede antal løntimer til instrumentalundervisning.
Det forhøjede tilskud til instrumentalundervisning forudsætter, at undervisningen foregår på hold af minimum 2 og maksimalt 8 deltagere og hvor undervisningen foregår samtidigt. Lektionen kan dog
tilrettelægges på en sådan måde, at kun én deltager og én underviser er til stede ad gangen – eksempelvis ved undervisning i klaverspil.
Handicapundervisning
Handicapundervisning er almen voksenundervisning, hvor der kræves en særlig tilrettelæggelse og pædagogisk indsats, at deltageren kan opnå fuldt udbytte af undervisningen.
Det vil sige, at deltageren skal være handicappet i forhold til det konkrete undervisningsemne. At deltageren har et handicap (invaliditet) er ikke ensbetydende med, at deltageren er handicappet i forhold til undervisningsemnet.
Handicapundervisning kan tilrettelægges således, at der kan oprettes hold udelukkende med deltagere, der er handicappede i forhold til emnet (handicaphold). Deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, kan også integreres på et alment hold (blandede hold).
Handicaphold kan max bestå af 8 deltagere. Det kommunale tilskud til handicaphold udgør 7/9 af den samlede leder- og lærerløn. Tilskuddet beregnes på baggrund af aftenskolernes oplyste samlede antal løntimer til handicapundervisning.
Blandede hold kan max bestå af 10 deltagere. Det kommunale tilskud til blandede hold udgør 7/9 for handicappede deltagere og 1/3 for ikke-handicappede deltagere.
Tilskuddet beregnes på baggrund af aftenskolernes oplyste samlede antal løntimer fordelt mellem almen undervisning og handicapundervisning.
Undervisning i varmtvandsbassin
Undervisning i varmtvandsbassin betragtes i visse tilfælde som handicapundervisning. Det forudsætter dog, at:
- holdbeskrivelsen indeholder en tydelig og konkret beskrivelse af både målgruppe og undervisningsemne.
- holdbeskrivelsen indeholder oplysning om, at holdet er oprettet som handicaphold. Samtlige deltagere (max 8) skal underskrive en handicaperklæring og dermed erklære sig handicappet i forhold til undervisningsemnet.
- undervisningen ikke har karakter af behandling, hvilket vil sige et afsluttende forløb med henblik på raskmelding.
- ved undervisning i varmtvandsbassin for "blandede hold", er det kun deltagere, der kan erklære sig handicappet i forhold til undervisningsemnet, der kan udløse et højere tilskud.
Handicaperklæring
En deltager, som kan erklære sig handicappet i forhold til undervisningsemnet, skal underskrive en handicaperklæring. Underskriften kan ske på en fælles handicaperklæring pr. hold eller på en selvstændig handicaperklæring, hvis deltageren ønsker det.
Af erklæringerne skal fremgå holdnummer, beskrivelse af undervisningsemne samt målgruppe.
Staben for Læring og Fritid kan rekvirere erklæringerne udleveret og ved tvivlstilfælde foretages stikprøvekontrol.
Deltageren skal i øvrigt, inden underskrift af erklæringen, være gjort bekendt med kommunens vejledning til handicapundervisning.
Begrænsning i fag og emner
Der er frit valg i tilrettelæggelsesformen i forhold til undervisningstyperne samt frit lærervalg.
Som udgangspunkt har aftenskoler og folkeoplysende foreninger også frit emnevalg, dog ydes der jf. folkeoplysningsloven ikke tilskud til følgende emner eller fag:
- Fremstilling af alkoholiske drikke, som øl, vin, spiritus m.v.
- Spil, som eksempelvis brætspil, kortspil m.v.
- Idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed.
- Dans, som eksempelvis sportsdans, selskabsdans, ballet og jazzballet, hvor formålet enten er konkurrence eller at give et kunstnerisk udtryk gennem dansen.
Der ydes heller ikke tilskud til formelt kompetencegivende undervisning samt undervisning, foredrag og studiekredse, hvor formålet er:
- Agitation.
- Behandling.
- Underholdning.
- Forkyndelse.
- Udbredelse af overtro.
Det gælder både teoretisk undervisning og udøvelse i praksis inden for emner, fag og formål.
Debatskabende aktiviteter
Debatskabende aktiviteter er arrangementer, hvor deltagerne har mulighed for at deltage aktivt i en debat om et samfundsbetonet emne. En debat er altså mere end blot et foredrag, hvortil der kan stilles et par spørgsmål. Derfor kan almindelige foredrag heller ikke godkendes som debatskabende aktiviteter.
Af hver aftenskoles bevilgede undervisningstilskud, skal 10% afsættes til debatskabende aktiviteter. Tilskuddet kan alene bruges til debatskabende aktiviteter.
De debatskabende aktiviteter kan foregå i et samarbejde med andre foreninger, organisationer, institutioner m.v.
Der er stor frihed for aftenskolerne til at planlægge både form og indhold for de debatskabende aktiviteter. Dog skal de emner, der tilbydes have til hensigt at:
- være væsentlige, debatskabende og være af interesse for fællesskabet.
- rette sig mod brede målgrupper.
- indeholde en debatdel som en naturlig og væsentlig del af arrangementet.
- indeholde indlæg, der motiverer deltagerne til holdningstilkendegivelser.
Det kan de fleste emner leve op til, med mindre det er meget snævert fagstof. Ligesom ved al anden aktivitet under folkeoplysningsloven må aktiviteten ikke indeholde:
- agitation.
- behandling.
- underholdning.
- forkyndelse.
- udbredelse af overtro.
- valgkampagner.
Politikere kan deltage i arrangementer, hvor et bestemt emne debatteres, blot det ikke har karakter af vælgermøde.
Aftenskolerne skal aflægge særskilt regnskab for de udgifter og indtægter, de har haft i forbindelse med et sådant fælles arrangement. Der kan dækkes andre udgiftstyper end lærer-og lederløn.
Alle udgifter skal dokumenteres, bortset fra udgifterne til administration og lederløn. Af foreningens samlede tilskudsbeløb til debatskabende aktiviteter kan der maksimalt afholdes 40 % til administration og lederløn.
Tilskudsbeløbet kan ikke anvendes til:
- Befordring af deltagere.
- Forplejning af og udgifter til overnatning for deltagere.
- Materiel, herunder handicapbetingede udgifter, af blivende værdi.
- Entréudgifter for deltagere.
Annoncering
Aktiviteterne skal annonceres offentligt og arrangementerne skal være åbne for alle. Det er ikke en betingelse, at der er knyttet deltagerbetaling til aktiviteten. Hvis der er deltagerbetaling, skal et eventuelt overskud opstået i forbindelse arrangementet, bruges til folkeoplysende aktiviteter. Det skal fremgå af annonceringen, hvor stor deltagerbetalingen er.
Fleksible tilrettelæggelsesformer
Formålet med fleksibel tilrettelagt undervisning er, at styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab inden for væsentlige samfundsrelaterede områder. Undervisningen skal adskille sig fra de hidtil anvendte undervisnings- og tilrettelæggelsesformer.
Puljen kan bruges til:
- Løn til den person, der underviser.
- Lederhonorar, dog højst 20 % af foreningens udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer.
- Udgifter til etablering af internetadgang til undervisere på hold inden for fjernundervisning.
- Undervisningsmaterialer af ikke-blivende værdi.
- Annoncering.
- Lokaleudgifter.
Andre udgiftstyper må afholdes af aftenskolen, typisk via deltagerbetalingen.
Udgifterne til fleksible tilrettelæggelsesformer omregnes til timer med ministeriets timesats og indgår i foreningens beregning af næste års ansøgning om tilskud til voksenundervisning.
Undervisningstilskud – særlige forhold
For at opnå undervisningstilskud skal undervisningen som udgangspunkt være åben for alle samt være omfattet af deltagerbetaling.
Aftenskoler og folkeoplysende foreninger kan ansøge om godkendelse af undervisning tilrettelagt for en bestemt afgrænset deltagerkreds. Det kan være undervisning, der har til formål, at introducere en bestemt målgruppe for den folkeoplysende voksenundervisning.
Undervisning af den samme deltager kan dog kun godkendes for deltagelse på ét hold og højst i 1 år. Foreningen skal søge kommunen om godkendelse.
Foreningen kan søge om tilladelse til at fravige kravet om deltagerbetaling, hvor særlige økonomiske forhold gør sig gældende. Formålet er at inddrage grupper i et aktivt fritidsliv, som ellers vil være forhindret af økonomiske årsager.
Idræts- og Fritidsforum behandler ansøgningen. I de tilfælde, hvor ansøgningen imødekommes, er aftenskoler og folkeoplysende foreninger stadig tilskudsberettigede og kan søge om lokaler i henhold til kommunens retningslinjer.
Aftenskoler og folkeoplysende foreninger dækker som udgangspunkt selv omkostningen ved manglende deltagerbetaling.