Natur


Vær med til at gøre noget aktivt i forhold til naturen som frivillig. Du kan være frivillig i naturen på mange måder.

Du kan registrere arter

Artsregistreringer kan lægges ind på Naturbasen. Og du kan fortælle Helsingør Kommune om, hvad du har set på de arealer, som kommunen laver naturpleje på. Send en mail til Center for By, Land og Vand, så bliver du kontaktet.

Du kan lave praktisk naturpleje

Fællesskabet "Frivillig i Færgevejskilen" laver praktisk naturpleje, planlægger stier og laver information m.m. inden for fredningen Færgevejskilen med økonomisk hjælp fra Helsingør Kommune. En del af fællesskabet er "Meulenborgskovens venner". Du er meget velkommen til at deltage i fællesskabet. Kontakt Asbjørn Hillestoft, som er en lokal frivillig fra "Frivillig i Færgevejskilen". Send mail til Asbjørn Hillestoft

Starte et nyt fællesskab

Hvis du har lyst til at starte et nyt fællesskab med praktisk naturpleje, kogræsserlaug eller andre initiativer i naturen, er du velkommen til at henvende dig på mail til Center for By, Land og Vand eller ring på 49 28 28 28.

Der er også andre frivillige naturplejegrupper i Helsingør Kommune, som kommunen kender til, men ikke har en andel i. Spørg, hvis du er interesseret.

Center for By, Land og Vand

Stengade 59 
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk - Skriv ikke følsomme personoplysninger, da din henvendelse kan blive offentligt tilgængelig.